11. april 2012

Dora the Explorer

 Så kom Dora også på listen over erfaringer jeg har gjort udi modellering med fondant. Det er absolut første gang jeg har prøvet kræfter med hende og hendes gode ven aben. Her sidder hun og tørrer, inden hun skal på kagen.
 Hendes gode ven, kortet, er selvfølgelig med i rygsækken, hvor han forsigtigt kigger op.
 Rygsækken hviler på et stykke værktøj, mens det tørrer.
 Det hele bagfra.
 Så fik hun selskab af hendes gode ven, aben. Jeg kan ikke lige komme i tanker om hvad den hedder...
 De tørrer så yndigt sammen.
 Kagen var til en 2-års fødselsdag, så her er 2-tallet modelleret i fondant (tilsat tylose) og så en yndig sommerfugl ovenpå.
 Inden pynten på kanten laves, skulle der lige et par designforsøg til. Sådan her kommer det endelige mønster til at være, i skiftende farver.
 Kagen inden den smøres op og pyntes. Det er helt almindelige chokoladebunde med chokolademousse tilsat hakket, mørk chokolade i nederste lag. Øverste lag er hindbærfromage. Kagen blev smurt op med PSC.
 Den næsten færdige kage.
Den er i øvrigt overtrukket med marcipan. Jeg ville prøve hvordan det var at arbejde med, så jeg købte færdigfarvet marcipan fra FunCakes - og det fungerede rigtig godt. Og smagen er jo helt klart bedre end hvis kagen er dækket med fondant. Så det skal helt sikkert prøves igen.

2 kommentarer:

  1. Jeg er helt vild med dine fantastiske kreationer:)

    SvarSlet
  2. Takker Jeanette - det er altid skønt at sprede glæde med en lille kage. Denne weekend skal jeg fx lave værktøjskage til svigerfar. En lille surprisekage i anledning af hans 75 års fødselsdag :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...