2. januar 2013

Muffins med hindbær og hvid chokolade

Ingredienser til 20 stk.:
90 g smør, smeltet
170 g sukker
1 knsp salt
1 tsk. vanillekorn
2 æg
2 dl kærnemælk (kan godt erstattes med alm. mælk)
260 g hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
150 g hvid chokolade
175 g frosne hindbær

 Det smeltede smør piskes sammen med sukker, salt og vanille.
 Æggene tilsættes, og det hele piskes sammen til en ensartet masse.
 Hvedemelet blandes med bagepulver og tilsættes skiftevis sammen med kærnemælken.

Så er dejen ensartet, og det er tid til at vende chokolade og hindbær i dejen.
 Jeg bruger helt almindelige frosne hindbær, samt chokolade af god kvalitet.
 Chokoladen og hindbærene tilsættes. Jeg hakker chokoladeknapperne ganske lidt. Bruger du pladechokolade, skal det selvfølgelig hakkes groft. Jeg knuser også nogle af hindbærene mens jeg tilsætter dem, for jeg synes det er lækkert med både store og små stykker hindbær i kagerne.
 Jeg ynder gerne, at fylde muffinformene med sprøjtepose. Synes det er nemmere og giver et pænt resultat. Jeg bruger store engangssprøjteposer til formålet.
 Så skal de bare bages!
 Efter ca. 15-20 minutter ved 180 grader, kommer disse skønheder ud af ovnen.
Jeg skulle selvfølgelig lige smage, men de resterende køles ned og fryses. Jeg synes nemlig oftest, at muffins, bliver bedst efter en tur i fryseren - det gør dem mere "saftige".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...