Ingredienser
Smør | 100 g |
Sukker | 200 g |
Æggeblommer | 2 stk. |
Marcipan | 200 g |
Kartofler, kogte | 100 g |
Hvedemel | 60 g |
Bagepulver | 1½ tsk. |
Æggehvider | 2 stk. |
Lemoncurd | ca. 1 dl. |
Mørk chokolade, hakket | ca. 100 g |
Fremgangsmåde
Start med at koge kartoflerne møre uden salt. Afkøl dem og mos dem med en gaffel.
Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggeblommerne.
Riv marcipanen groft og tilsæt den sammen med de kogte, mosede kartofler.
Bland hvedemel og bagepulver sammen og sigt det i blandingen sammen med de stift piskede æggehvider.
Denne portion passer til en rund form ø 23 cm.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 30 minutter, i en smurt form, gerne med et stykke tilpasset bagepapir i bunden, så den nemmere slipper.
Når kagen er afkølet, smøres den med et godt lag lemoncurd og derefter med et godt lag smeltet chokolade. Sæt kagen på køl, så chokoladen rigtig kan stivne – og så er den klar til servering.
Variation:
Prøv at tilsætte en smule appelsinpasta/revet appelsinskal og oplev en frisk version af kagen.
Opskriften er også en udmærket basiskage til Cake Pops.
Tips:
Fordobles portionen passer opskriften til en 35 x 27 cm bradepande. Den version bruger jeg ofte, hvis jeg bruger kagen som bund i en etagekage.
Kan også bages som muffins. Her er bagetid ca. 15 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar